Spændende og personligt polterabend
Jeg havde hørt godt om Poltermysteriet fra flere veninder, og syntes det lød interessant. Det er en slags skattejagt for voksne, designet til kvinder. Hjemmesiden er ikke det mest inspirerende, men da pakken kom frem var det super fint lavet med små brune kuverter, fyldt med spor. Vores brud fik det første spor overrakt da hun vågnede, hvilket byggede spændingen op mens vi fik morgenmad. Hun blev meget begejstret for hele mysteriet, der var meget fantasifuldt. Særligt to dele, hvor vi selv kunne tilføje nogle personlige ord til hende, blev hun meget rørt over. Det var også fint at det foregik på Glyptoteket, som var langt mere storslået end jeg havde forestillet mig. Poltermysteriet lægger op til at man som afslutning kan placere en "skat", hvilket gav os mulighed for en picnic med champagne og jordbær på græsset i den lille have bag Glyptoteket. Vi havde en skøn dag og var glade for at slippe for det sædvanlige karaoke/bowling/strip.

