Hvis noget går galt for jeres barn skal i ikke regne med støtte fra IS . Min søn blev beskyldt for en masse ting der ikke passede og hans side af sagen blev overhovedet ikke hørt.
Interstudies
Thanks for visiting Trustpilot. Unfortunately, it’s not possible to leave a review here anymore because the company’s website has closed. Feel free to contact us if you have any questions.
While we don't verify specific claims because reviewers' opinions are their own, we may label reviews as "Verified" when we can confirm a business interaction took place. Read more
To protect platform integrity, every review on our platform—verified or not—is screened by our 24/7 automated software. This technology is designed to identify and remove content that breaches our guidelines, including reviews that are not based on a genuine experience. We recognise we may not catch everything, and you can flag anything you think we may have missed. Read more
See what reviewers are saying
Interstudies får 1 stjerner. De holder ikke hvad de lover. De hjælper ikke når det brænder på. De løber for deres tillid, tiltro og nærvær. Hvis noget går galt sitkker de halen mellem benene og nægte... See more
Min oplevelse kort: Jeg skulle have været i USA i 10 måneder i 2008. Men grundet brudte løfter og alt for mange misforståelser, ender min rejse efter blot 4 uger. Interstudies havde brudt deres løft... See more
vi har i denne tid vores datter med interstudies i Texas. Vi har kun godt at sige om organisationen. De spørgsmål vi har haft undervejs er der kommet svar på lynhurtigt- alid venligt og imødekommen... See more
Company details
Information provided by various external sources
s
Contact info
United Kingdom
- www.interstudies.dk
Kan bestemt ikke anbefales!
Hvis noget går galt for jeres barn skal i ikke regne med støtte fra IS . Min søn blev beskyldt for en masse ting der ikke passede og hans side af sagen blev overhovedet ikke hørt.
Uansvarlige og upålidelige. Dybt uacceptabelt!
Jeg havde en enormt hård tur som har givet nogen physiske ar, der stadig kan se og mærkes den dag idag, selvom at jeg var afsted i 2011... Jeg boede hos en familie der physisk mishandlede mig og truede mig mm. Jeg blev tvunget til at skrive under på kontrakter med indhold som tavshedspligt og trusler om hjemsendelse som 16 årig!! Det er dybt uacceptabelt og vanvittigt at man som firma, sender børn over på den anden side af kloden, uden at kunne gøre noget for at hjælpe når uheldet er ude. Jeg blev fuldstændig viklet ind i et pyramide spil, som jeg ikke forstod noget af, udover at jeg var bange og ked af det. Da jeg råber på hjælp, får jeg svaret : vi kan ikke rykke dig i en ny familie medmindre de har fysisk skadet dig eller du har direkte beviser og voldelig adfærd... Ellers kan vi jo bare sende dig hjem? Kan det virkelig passe at vi skal helt derud for at i kan finde ud af at tage handling? At børn skal fysisk skades før i, i det mindste bare tager kontakt!? Interstudies har ikke styr på deres ting, og er dybt upålidelige! Jeg håber at firmaet bliver lukket og der ikke er flere børn der skal udsættes for den form for behandling!
Hilsen - en både meget vred, skuffet og såret pige, der har abselout INTET godt at sige om interstudies...!
Meget dårlig organisation - uorganiserede, dårlig kommunikation, lader en i stikken
Jeg var udvekslingsstudent fra 2009-2010 gennem interstudies.
Første indtryk ( Jeg ansøgte lidt mere end 1 år før) Søde, rare mennesker, der optrådte professionelt + de mange brochure og mails med informationer man fik til sendt.
Fordi jeg ansøgte så tidligt, kunne jeg vælge et område jeg gerne ville sendes til. Jeg valgte vestkysten. Det område kom jeg ikke til. Jeg var ved fint mod, da jeg havde fået fortalt at det ikke var en garanti. Jeg var klar på en fed oplevelse alligevel.
De fandt først en familie til mig 1 uge før jeg skulle afsted. Jeg skulle til Kansas i en lille by. Jeg fik kontakt med familien, som umiddelbart lød rigtig søde.
Dagen kom hvor jeg skulle rejse, og da jeg mellemlandede i Atlanta, fik jeg at vide, at jeg skulle kontakte interstudies. Åbenbart havde de lige afvist familien som værtsfamilie (dvs. de havde endnu ikke godkendt familien, før de sendte mig af sted, og før de lod mig få kontakt med dem). Så der stod jeg i Atlanta, og vidste ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg fik at vide at jeg bare skulle rejse til Denver (hvor jeg skulle have blevet hentet af værtsfamilien) så ville jeg blive hentet af områderepræsentanten, som havde afvist familien.
I Denver, blev jeg derimod hentet af en super sød og flink dame, som var bekendt med denne områderepræsentant. Områderepræsentanten var nemlig på camping med sin familie, og ville komme hjem 2 dage efter. Denne søde dame, Linda, var forarget over at man kunne sende en 15 årig af sted, uden at have godkendt familien på forhånd! Hun tog mig med hjem, hvor hun havde en super venlig familie. Linda havde dog ingen tilknytning til programmet IS.
2 dage senere hentede områderepræsentanten mig, og tog mig med hjem, Hun havde 3 forfærdelige børn, rigtig mange katte og 1 hund. Alle dyrene burde have været til dyrelægen, og huset var så støvet og usundt at være i, at jeg havde svært ved at trække vejret. Hun fortalte mig at hun havde afvist Kansas familien, fordi hun frygtede de kun ville bruge mig som babysitter.
Jeg var der en lille uge, hvor Linda var så sød at hente mig nogle dagstimer, og tage mig med ud og vise mig lidt af byen, og tage mig med hjem til hende. Hun kunne se at jeg havde det skidt hos områderepræsentanten, som forresten lod mig om at underholde hendes børn hele tiden mens jeg var der, og var ikke "in a hurry" i at finde en ny værtsfamilie til mig. Linda lagde pres på områderepræsentanten til at få fingeren ud, og lagde pres på organisationen, og hjalp mig virkelig meget. Mine forældre sad hjælpeløse derhjemme, og forsøgte at ligge pres på den vej fra.
Efter lidt over en uge, havde områderepræsentanten fundet en familie i Alabama, og jeg blev sat på et fly og sendt afsted.
Jeg meldte denne områderepræsentant til min organisation, da jeg ikke mente at hun var kvalificeret til, at beslutte om familier skulle godkendes eller ej, da hendes holdning og hjem, var helt i hundene! Havde Linda ikke lagt pres på hende, var jeg sikkert ikke kommet langt.
Pga. af alle disse problemer startede jeg en uge inde i skoleperioden. Derfor var det for sent for mig at melde mig til efterskoleaktiviteter. Familien jeg boede hos, virkede umiddelbart rigtig søde og rare, og havde allerede en udvekslingsstudent fra Japan.
Vi boede 3 mennesker på et lille værelse. Pigen fra Japan, min ene værtssøster og mig, der var ikke meget plads. Derudover havde jeg en ældre værtssøster + hendes kæreste, en yngre værtsbror og forældrene, som boede i samme lille hus.
Familien var søde nok, så længe man ikke takkede nejtak, eller lavede nogle aktiviteter med egne venner efter skole. Jeg tog altid med i kirke, men en enkelt gang, spurgte jeg om det var muligt at blive hjemme, da jeg gerne ville læse lektier (vi var i gang med en svær bog i skolen, med gammelt sprog, så jeg skulle slå næsten alle ord op, så det tog mig tid at læse den). De blev så fornærmede og gale på mig, at de ikke talte til mig et par dage. Min japanske medstuderende og jeg, blev en gang inviteret med ud at spise med en fælles veninde fra skolen, vi fik med nød og næppe lov til at tage med. Fra vi forlod værtsfamilien, for at tage ud og spise med denne veninde, ringede de alle sammen (alle 6 værtsfamiliemedlemmer) til os konstant indtil vi var hjemme igen. Da vi kom hjem var de vrede, og talte ikke til os de næste par dage.
Områderepræsentanten her, var meget tæt med min værtsmor, så man kunne ikke tale med hende. Desuden besøgte hun os kun en enkelt gang, hvor hun kun talte med min værtsmor, og ellers var vi hos hende for at fejre nytårsaften. Vi hørte hende tale grimt om andre udvekslingsstuderende, og om det de havde fortalt hende i fortrolighed. Derfor følte jeg ikke man kunne tale med hende.
Jeg havde fået at vide fra starten af, at måden de fandt en ens værtsfamilie, var et kæmpe puslespil, fordi de ville finde en den familie, som ville passe bedst til en: At de stod for det hele, sådan at værtsfamilie og udvekslingsstudent blev parret sammen for den bedste løsning. I slutningen af mit ophold, trådte jeg dog ind i computerrummet, og fandt min værtssøster kigge i et program, hvor der stod oplysninger på en masse udvekslingsstuderende. Her fra kunne hun vælge nationalitet, og hun kunne vælge lige præcis den hun synes var noget for hende. Hendes kommentar var "We don't want to have another european exchangestudent, we only want asian, because they can only say "yes"". Av, tak for den.
Familien kunne være super søde, derfor er der en del af mig, som holder af dem, men de kunne også være rigtig lede, og det ødelagde mit ophold. De tog udvekslingsstudenter ind alene på baggrund af at give den midterste værtssøster venner - og som ikke kunne sige nej (Sige nej til at se hende sidde og spille computer, uden at lade en deltage f.eks. så jeg synes altså ikke, at jeg var helt urimelig eller streng?). Det var meget underligt, og helt forkert. De lod mig ikke have venner - jo i skolen, men jeg måtte ikke se dem uden for skole.
Mine forældre fik heller ikke meget hjælp, når de forsøgte at kontakte IS, da jeg havde det elendigt i Denver.
Trods de dårlige oplevelser IS gav mig, fik jeg heldigvis nogle få venner for livet (dog ikke min værtsfamilie), og jeg var meget glad for min skole. Jeg er bare ærget over, at jeg ikke kunne komme på nogle aktiviteter efter skole.
Jeg vil dog anbefale andre at tage et år på udvekslingsophold, jeg ville selv gøre det igen, uden at tænke over det. Men jeg vil anbefale alle i at benytte en helt anden organisation, som kan give tryghed, og som holder sine løfter.
Et af de bedste år i mit liv!
Jeg var udvekslings student i 2007/08 i Washington state med Interstudies. Lige fra starten følte jeg mig tryg med Interstudies. Fordi jeg ansøgte før november fik jeg lov til at vælge stat. Jeg valgte Washington og havde min familie allerede i januar. Da jeg ankom til USA mødte jeg min kontakt person dagen efter, og hun var på besøg hos os 1 gang om måneden for at tjekke op på os. Jeg har 1 ting at sige til jer som overvejer det; spring ud i det! Det er så fedt, en helt fantastisk oplevelse og Interstudies klarer det super! Min bror var desuden afsted i 2010/11 og han elskede det!
Don't do it!
Min oplevelse kort:
Jeg skulle have været i USA i 10 måneder i 2008. Men grundet brudte løfter og alt for mange misforståelser, ender min rejse efter blot 4 uger. Interstudies havde brudt deres løfter om sikkerhed i forhold til den familie man kom til og den frotrolighed mellem ens kontaktperson. Jeg fik ingen erstatning og jeg synes det er skammeligt at man kan sende 16-17årige afsted på den måde uden at få en dårlig samvittighed og en lyst til at rette fejlen.
Interstudies gør det fantastisk!
Jeg var i U.S.A i 2011/2012 og det var det bedste år i mit liv. Interstudies var der hele vejen i gennem, og jeg synes de har gjort det fantastisk!! Personalet er meget hjælpsomme og så søde! :) Kan kun sige gode ting om Interstudies.
Man skal virkelig ville det, hvis man tager et år til udlandet. Man skal have lyst og vilje med. Interstudies giver dig muligheden, og de hjælper dig så meget de kan, men man må altså selv udleve drømmen og stå til ansvar for sig selv! :)
Godt og sikkert!
Jeg var på udveksling i Kentucky, USA i år 2011/2012, og jeg har haft mit livs oplevelse!
Jeg valgte InterStudies, da jeg følte mig tryg ved dem, og pengemæssigt passede det også meget godt til min/min families økonomi. Og InterStudies har på intet tidspunkt svigtet! Op til afrejsen var der selvfølgelig mange spørgsmål, der dukkede op og som man panikkede lidt over, men da man ringede til InterStudies fik man svar.
Jeg kontaktede kun InterStudies i forbindelse med min af- og hjemrejse, da jeg føler, at det er dér InterStudies kunne hjælpe mig. Jeg kontaktede dem altså ikke i forbindelse med eventuelle problemer under selve opholdet, da jeg ikke føler at InterStudies er skyld i en dårlig skole eller andet, der kunne opstå.
Som InterStudies selv siger: "De skaber rammen, vi må selv male billedet!" Rammen er altså forberedelsen inden afrejse, spørgsmål/afklaringer, transporten. Billedet er vennerne, værtsfamilien, skolen, karaktererne mm.
InterStudies lover altså ikke noget, de ikke kan holde!
Jeg har følt mig godt klædt på. Jeg har på intet tidspunkt følt mig alene. De få uundgåelige problemer med værtsfamilien har jeg taget i stiv arm!
Som sagt har jeg haft mit livs oplevelse - det bedste år i mit liv! Takket være InterStudies!
P.S., jeg har heller ikke været i kontakt med min områderepræsentant, og følte heller ikke hun havde tid til mig, men det skal InterStudies overhovedet ikke have skyld for! Det har jo noget at gøre med områderepræsentanten selv.
FANTASTISK
Jeg var i USA i året 2011-2012. Der rejste jeg med InterStudies, den danske organisation, og GlobalInsights, som var den amerikanske organisation. Jeg boede i en forstad til Washington DC, hvor jeg så gik i High School.
Jeg havde det bedste år. Overhovedet! Jeg kom derover med en indstilling til at alt kunne ske, jeg skulle ikke have nogle forventninger, for de ville bare skuffes. Selvfølgelig virkede det ikke. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er umuligt. Selvfølgelig havde jeg forventninger. Selvfølgelig havde jeg et billede af hvordan det hele ville blive, og der gik ikke mange dage, inden jeg indså at de alle var forkerte. Derimod var den virkelighed, helt modsat af hvad jeg havde forventet, mange tusinde gange bedre.
Selvfølgelig var der problemer, men helt ærligt, er det realistisk at gå igennem et år, lige meget om det er Danmark eller USA, uden problemer? Er det ikke også de problemer der er med til at forme os som mennesker? Så jo, der var tider hvor jeg tænkte, dumme USA, dumme familie, men jeg tænkte aldrig nogensinde, jeg må hjem nu. For det her år betød alt for mig.
Jeg havde fået en helt fantastisk arearep, som gjorde alt for at jeg havde det godt, og hvis der var nogle problemer, vidste jeg at InterStudies stod klar, og ville gøre alt for at hjælpe mig.
Så hvis jeg kunne gøre det hele om igen, er der ingen tvivl om at jeg ville rejse med InterStudies igen! :-)
Havde et godt ophold - men IKKE pga. Interstudies
Hej (:
Jeg kom hjem for et par måneder siden efter udveksling i USA. Jeg rejste med Interstudies. For det første havde de (før mit ophold) "glemt" at jeg skulle med på New York-turen. Min far ringede ind og spurgte nogle uger før jeg skulle rejse hvor min flybillet blev af, og han fandt så ud af at de havde glemt at melde mig til New York-turen og ikke bare den sædvanlige billet.
Men jeg kom afsted og betalte 5000 kr. for 5 dage i NY. Det var ikke koordineret særligt godt, og vi måtte sidde i mange timer og vente på elever, der ikke var kommet med samme fly. Vi tilbragte kun 3 dage i NY, de 2 andre dage tilbragte vi i lufthavnen, selvom nogle fx først skulle flyve sidst på dagen.
Jeg ankom til min værtsfamilie 2 dage før jeg skulle starte i skole. Interstudies mente at hvis man tilbragte for lang tid ved familien før skolestart ville man få hjemve - det stik modsatte skete for mig. Jeg nåede ikke at tilpasse mig overhovedet og fik rigtig meget hjemve (fik hjemve første skoledag og efterfølgende). Jeg havde jo ikke nået at lære familien at kende, kulturen, intet.
Det er så meningen at man skal se en områderepræsentant hver 2. måned - jeg tror jeg så min 2-3 gange mens jeg var der. Hun havde åbenbart ikke tid til mig, så jeg måtte klare mig selv hvis jeg havde problemer.
Det skal lige siges at IS ikke tjekker økonomien ved værtsfamiler. Min værtsfamilie var ikke fattig (som at de sultede), men de havde da kun lige penge til det nødvendige. Jeg betalte fx min værtssøsters frokost hver dag. Nogle gange betalte jeg også for aftensmad, hvis der ikke lige var penge.
I slutningen havde Interstudies givet mig en flybillet der lå efter mit visum var udløbet - altså kunne jeg komme i fængsel for at opholde mig ulovligt. Interstudies eller den Amerikanske organisation var til ingen hjælp, og jeg måtte SELV sørge for lovlige papirer mv.!
MEN det er altså ikke fordi jeg har haft et dårligt ophold - det har jeg ikke. Det har dog nok været det hårdeste og sværeste år i mit liv, men jeg har lært meget. Jeg er også rigtig glad for min værtsfamilie, selv om vi har haft en del problemer. Jeg har alt i alt haft et godt ophold, men der har ikke på noget tidspunkt været hjælp at hente fra hverken den Amerikanske organisation CETUSA eller Interstudies. Jeg kan derfor ikke anbefale disse.
Intertudies virker uproffesionel og er ikke særligt hjælpsomme - og slet ikke taget i betragtning af, hvor mange penge man betaler.
Men hold jer nu ikke tilbage for at bliev udvekslingsstudenter. Vælg bare en organisation i føler jer trygge ved.
Knus Mathilde, 17 år
Super oplevelse
Jeg rejste i år 2010 til USA med InterStudies, og jeg havde en fantastisk oplevelse. InterStudies har det dejligste personale, og jeg har aldrig følt mig forbigået eller noget af dem. Især Anette Sørensen får min ros, da hun under hele mit forløb var fantastisk! Under hele forberedelsen, opholdet og post-opholdet har InterStudies været meget informative, og det har hjulpet mig som elev meget.
Derudover ønsker jeg, at folk læser de seriøse anmeldelser, i stedet for de anmeldelser som bygger på DR's program..
Er godt tilfreds med InterStudies.
Jeg var i 10/11 udvekslingsstudent i USA med InterStudies og er overordnet rimelig tilfreds med InterStudies. Jeg havde nogle problemer i løbet af mit udvekslingsår, selvfølgelig, det har alle! Det gør interStudies også rigtig meget ud af at fortælle både i breve, til informationsweekenden og afrejsemødet. De problemer jeg oplevede skyldtes primært den amerikanske organisation ISE, som InterStudies så vidt jeg har forstået ikke samarbejder med mere.
Og ja, jeg har set programmet bag facaden på DR1 der handler rigtig meget om InterStudies utilfredse kunder. Her synes jeg bare man skal huske på der altid er mindst to sider af samme sag. Det er der tydeligvis også her. Jeg vil råde folk til at kigge under DR på InterStudies hjemmeside, hvor InterStudies fortæller sin side af sagen..
Marianne, Odense
vi har i denne tid vores datter med interstudies i Texas. Vi har kun godt at sige om organisationen. De spørgsmål vi har haft undervejs er der kommet svar på lynhurtigt- alid venligt og imødekommende.
lige omkring jul var det også nødvendigt for vores datter at skifte værtsfamilie. Ikke fordi der som sådan var problemer, men familiens normer og forventninger blev for vanskelige at leve op til. Der var stor støtte og hyppige små mails fra interstudies med information. Fra vi tog beslutningen og til hun blev flyttet gik der 24 timer. og vi fik samtidig skriftligt materiale om den nye familie.
Vi har samtidig fået fin hjælp til arrangeren af vores egen tur - vi flyver over og henter hende om 2 måneder.
Vi har på intet tidspunkt fortrudt vores valg af interstudies.
Et stort tak til InterStudies!
Ligesom mange af dem, der har haft, har eller ønsker at sende deres børn af sted som udvekslingsstudenter, har jeg med stor interesse set udsendelsen omkring de bureauer der formidler opholdene.
Stor var forbavselsen da jeg så at det var InterStudies der stod forskudt. Vores datter er i øjeblikket med InterStudies i Skotland, og vi har KUN positivt at sige.
Til at starte med var det meningen, at vores pige skulle til USA. Dette faldt dog til jorden pga. hendes astma. I landet med i ubegrænsede muligheder for alle ønsker man tilsyneladende ikke at modtage børn der ikke i alle henseender er perfekte. InterStudies i Danmark gjorde sit bedste, men deres amerikanske samarbejdspartner trak tiden ud og det endte med at vi fik meddelelsen om, at der ikke kunne skaffes plads. Da vi ikke var klar over om vi så i det hele taget var interesseret i at sende vores datter af sted, og hvis ja, om det så skulle være igennem InterStudies bad vi om at få vores penge tilbage. Dette skete UDEN nogen diskussioner, og allerede 2 dage efter stod hele beløbet igen på vores konto.
Efter at have tænkt det hele igennem, besluttede vores datter at Skotland var et godt alternativ. Vi gik (også denne gang med InterStudies) i gang med endnu engang at udfylde ansøgningsskemaet - nu en smule under tidspres. Uanset hvilke spørgsmål vi havde, var der altid én hos InterStudies der kunne svare – hele vejen igennem med stor tålmodighed, og venligt.
Allerede efter kort tid modtog vi brev fra InterStudies - der var fundet en familie – et ægtepar tæt på pensionsalderen. Måske ikke lige det der stod øverst på ønskelisten, men som InterStudies fra begyndelsen havde gjort opmærksom på, så omfatter begrebet familie alle mulige konstellationer. Vores datter tog omgående kontakt til værtsfamilien (over telefon), for at knytte kontakt, og bad om en e-mail adresse for at kunne skrive lidt med dem. Men… intet internet i denne familie, og værtsmoderen lyd lidt ”snøvlende” hvilket vi dog tilskrev den skotske accent der jo er noget anderledes end skoleengelsk. For at få lidt mere at vide om familien og for at takke dem for at de ville åbne deres hjem for vores pige, skrev jeg et langt brev, vedlagt nogle billeder og sendte det pr post. Da vi efter en måned endnu ikke havde fået noget svar retur, kontaktede vi InterStudies for det følte vi os ikke videre trygt ved. Der blev omgående taget kontakt med den skotske organisation som igen tog kontakt til områderepræsentanten. Denne tog omgående ud til familien for at finde ud af hvad der forgik. Hvad et er der gik galt ved vi ikke, men der blev taget affære MED DET SAMME, og det resulterede i, at denne familie trak sig, hvilket jeg må sige, at jeg var meget glad for. Min mavefornemmelse sagte mig at dette ikke var det rette… Allrede efter kort tid var der fundet en ny familie, og det er denne vores datter er hos i øjeblikket. Det hele fungerer perfekt! Familien er fantastisk, vores datter får lov til at opleve skots kultur, og bliver i det hele taget behandlet som et fuldgyldigt familiemedlem. Der er løbende kontakt med områderepræsentanten som opsøger familien med jævne mellemrum, og taler både med værtsforældrene og udvekslingsstudenterne (der bor en pige mere i huset), både hver for sig og sammen. I skolen blev hun modtaget hjertelig, og hjulpet godt på vej, alt var organiseret perfekt!
Ellers følger det hele det skema som vi blev præsenteret for – lidt ked af med 10 måneds adskillelse liggende forud – en lang god periode i en dejlig familie – og nu begyndende tanker om at opholdet nærmer sig sin afslutning og der skal siges farvel til mange gode kammerater.
Vi har INTET at klantre InterStudies for. Vores datter er ved at få sig en oplevelse hun kan glæde sig over resten af livet, venner for livet, og der er allerede lagt planer for at hun skal have skotsk besøg her i Danmark.
Om 2 ½ måneder tager vi til Skotland for at møde hendes dejlige værtsfamilie, og vi glæder os meget til alt der er planlagt for os, og for at oplevet dette gæstfrie land.
Jeg kan ikke bedømme hvad det var der gik galt i de tilfælde der blev vist på DR1. Jeg har som sagt heller ikke været særlig imponeret af InterStudies amerikanske samarbejdspartner. Det der skete for den unge mand og den ene af pigerne er dybt tragisk. Hvorfor forældrene dog følte sig bundet af en kontrakt som pålagte dem ikke at udtale sig, som deres mindreårige børn havde underskrevet, forstår jeg dog ikke rigtigt – den kan vel ikke under nogen omstændigheder være retsgyldig?! Til den familie som overværede deres grædende datter over Skype - det hele virkede som om det var tilrettelagt på forhånd. Hvordan kan det ellers være at DR1 er der og filmer når hele misæren opstår? I det tilfælde (med tv på sidelinjen mm) har jeg fuld forståelse for værtsmoderens ønske om at der bliver talt fællessprog. Jeg tager hætten af for at hun da det ikke lykkes at vise denne anstændighed kører pigen på en internet café.
Afsluttende vil jeg sige én ting – etabler en rigtig god kontakt til værtsfamilien. Man får, hurtigt en fornemmelse for, om det hele kommer til at fungere. (anderledes madvaner –frostmad-, værelser som skal deles med flere mm. er en del af charmen og ingen børn tager skade af det). Hvis der er tvivl så tag kontakt til organisationen og fortæl om dine bekymringer for at få skaffet dem af vejen. Dit barn kan mærke når du er utryg og det giver en dårlig start. Tal meget om at det VIL være forskelligt fra hvad de er vant til hjemmefra, og at de skal hele vejen skal tilstræbe at have en positiv indgangsvinkel til tingene.
For vores vedkommende sender jeg et stort tak til InterStudies for rigtig god samarbejde på vores og vores datters vegne.
InterStudies -så snart du er i problemer, er de der ikke
Jeg var med InterStudies til Australien for 4 år siden. Og samarbejdet med IS var ikke nogen succes. Da der opstod problemer, denne gang med skolen, var IS der ikke til at hjælpe. Derudover så var den, som var min kontaktperson, også fra skolen - dvs. på intet punkt neutral.
Så når først InterStudies har fået sine penge, så vil organisationen så vidt muligt prøve at slippe uden om at skulle løse problemet. Udover det mente de at det var min egen skyld, og de havde deres del på det rene. Jeg skulle prøve at ordne det med skolen og min 'kontaktperson' - så ville de snakke med mine forældre - det var bedst, hvis jeg ikke kontaktede mine forældre overhovedet. Dog havde jeg da internet og en okay værtsfamilie så jeg lavede jo ikke andet end at være på skype og brokke mig, - der fik jeg så at vide, af mine forældre, at IS overhovedet ikke kontaktede dem - selvom at mine forældre flere gange havde prøvet at ringe til dem - hvor de så sagde de ville ringe tilbage, men ikke gjorde det. Og hver gang jeg snakkede med IS, var det en ny, der var på sagen. Anette Sørensen er ansvarsforflygtsigende, meget pengefikseret - og ikke særligt imødekommende at snakke med.
Udover at sagen hele tiden blev givet til en ny, så var de ansatte i IS slet ikke kvalificerede nok til at have sådan et job - de er ikke ansvarlige eller voksne nok - især når det drejer sig om unge mennesker på deres første udlandsophold, i starten af livet, som står helt alene i den anden ende af verden. Organisationen tager sig ikke af det eller sågar anerkender de slet ikke at der er noget problem overhovedet.
Det endte med at jeg kom på så dårlig fod med skolen, at de smed mig hjem. InterStudies ville først ikke betale de penge tilbage, for den tid jeg manglede af mit ophold, men kom så til fornuft da vi ville ligge sag an mod dem - så fik vi et lille ubetydeligt beløb tilbage.
SE BAG FACADEN D. 20.03.2012 PÅ DR1 - REJS ALDRIG MED IS
Vælg aldrig InterStudies hvis du vil dit barn det bedste, sikre & trygge for dit barn har kun dig hvis det går galt på udveksling - InterStudies er fuldstændig ligeglade med dit barn lige så snart de har fået deres penge !!!!!!
Bonnie Scotland!
Jeg har er lige nu i Skotland med Interstudies og jeg har det skide godt! Jeg ankom til Edinburgh Airport i august, hvor min områderepræsentant ventede med alle familierne til de ankomne studenter, og præsenterede os for hinanden.
Jeg bor i Loanhead, lidt uden for Edinburgh. Hos en ældre, enlig dame, hvilket ikke passer ind i forestillingen om en værst”familie” men det er kun et spørgsmål om tilgangsvinkel. Hun har haft studenter boende i 17 år, og nyder at have selskab og liv i huset. Hun er varm og venlig, og man kan stole 100% på hende. Desuden har jeg også en ”hostbrother” – Alessio fra Sicilien, og vi går godt i spænd. At have en anden boende har bestemt gjort det sjovere at bo her, da det nok ville blive lidt stille en gang imellem hvis der ikke var en anden. Jeg vidste ikke at han også ville bo i hjemmet, indtil at min værtsmor sagde det i taxi’en på vej hjem fra lufthavnen.
Jeg går på Dalkeith High, som ligger 20 minutter i bus fra Loanhead, og der går det godt. Der går ikke så mange udvekslings studenter på skolen (det gør der derimod på skolen overfor), så jeg får chance for at socialiseres med skotterne. Det er jeg godt tilfreds med. Jo flere venner, des bedre! Jeg spiller musik med dem når jeg kan, og deltager i de events der nu måtte komme op med skolen.
En uge efter jeg ankom, kom min områderepræsentant forbi, og hørte hvordan det gik, og spurgte om der var noget vi kunne tænke os at lave som hun kunne hjælpe med. Jeg spurgte om hun kunne finde en klatreklub (det blev til Boys Brigade, 1st Loanhead Company, der svarer til en mere sportslig FDF) og så spurgte jeg om det var muligt at lære sækkepibe et sted. Det var det så, og ugen efter sad jeg til lektioner i Penicuik. At lære at spille sækkepibe er så en længere process, for jeg spiller faktisk stadig ikke; så det kræver en god portion tålmodighed. Nu hører jeg fra min områderepræsentant én gang om måneden, hvor hun ringer og følger op på hvordan det går, så det er fint. Hun har desuden også arrangeret to ”ceilidhs” som er skotske folkedanse, som er enormt sjove.
Anyways så har jeg det super godt! Og credit til Interstudies for at holde hvad de har lovet og sagt. Nu må vi se og jeg kan holde ud at tage hjem til gamle Danmark om 3 måneder. Alting til sin tid!
Skotland
Mit High School ophold skulle være mit livs skoleoplevelse – det blev det også, men ikke på den positive måde jeg troede. Interstudies har ikke styr på de familier, de sender eleverne ud til!!!
Jeg ønskede oprindeligt at rejse til USA, og da jeg fra en anden organisation havde fået at vide, at det kunne give problemer for min indrejse i USA, at jeg har astma, var jeg meget omhyggelig med at gøre Interstudies klart, at jeg netop har astma. Jeg fortalte dem også, at jeg havde undersøgt det hos en anden organisation, og hvilken besked jeg havde fået. Interstudies forsikrede mig om, at det ikke ville være noget problem hos dem, og glad var jeg. Netop da ansøgningsfristen til ungdomsuddannelser i Danmark var udløbet, fik jeg besked fra Interstudies om, at de ikke kunne få mig til USA. Jeg valgte derfor Skotland, som ikke havde problemer med at modtage mig.
Jeg havde kontakt til familien i Skotland før jeg rejste, men fik mig noget af en overraskelse, da jeg ankom og så, at jeg var en ud af 5 studerende, de havde boende. Da huset var meget lille, betød det, at for at få plads til alle, var de to døtre i huset rykket ind til moren i familiens soveværelse, og faren sov i stuen. Allerede der fik jeg indtryk af, at det var noget af en industri for familien at have udenlandske studerende boende – familien tog kun studerende ind for pengenes skyld.
Jeg boede i et socialt dårligt kvarter, hvor jeg følte mig utryg. Det var familien også. Derfor fik jeg som opgave at hente familiens ene datter ved bussen, fordi familien ikke turde lade hende gå alene hjem fra hendes fritidsinteresse.
Min områdeleder, som jeg skulle kontakte, hvis jeg ikke har det godt, var desværre veninde med min værtsmor. Hun fortalte alt det til hende, som jeg havde bedt om skulle være fortroligt. Både hun og min værtsmor talte utroligt negativt og dårligt om de andre studerende, når de ikke var der. Så jeg fik helt sikkert samme tur, når jeg ikke lige var i huset. Samtidig truede min områdeleder mig med, at hvis jeg var utilfreds, kunne hun da også bare få mig flyttet ud i den anden ende af byen, så jeg ville få mere end en time til skole.
Det der fik mig til at holde ud længe, var tre lærere fra skolen, som var rigtig rare. Den ene tog mig og en anden dansk pige med på tur i Edinburgh og omegn og foreslog at tage med ud og købe promkjoler når den tid kom. Den kontakt var min værtsmor meget fornærmet over – nok fordi hun fik dårlig samvittighed.
For der var ikke meget skotsk kultur at opleve i hjemmet, medmindre det er specielt skotsk kun at spise færdige dybfrostretter. Hver især valgte sin egen ret, når de syntes de var sultne, og tøede den op i mikrobølgeovnen.
Det viste sig, at min værtsfar var alkoholiker og ofte kom fuld hjem kl. fire om eftermiddagen. Han rendte bl.a. rundt en aften uden bukser på, fordi han havde skidt i dem, og konen prøvede at skifte ham. Det var medvirkende til, at jeg efter 5 måneder skiftede værtsfamilie. Min roommate fra Tyskland holdt kun 3 måneder.
Selv om jeg var glad for skolen, valgte jeg at skifte til Irland, fordi jeg ellers skulle blive ved med at have den samme områdeleder, som slet ikke uddannet til at have med unge mennesker at gøre og i øvrigt blev meget fornærmet og perfid, hvis man prøvede at fortælle, at noget var galt. Interstudies holdt hånden over hende og mente, at det var de studerende, der ikke var imødekommende og åbne.
De sidste 5 måneder boede jeg som sagt i Irland. Der fik jeg heldigvis en helt anden oplevelse. Det var en rar værtsfamilie, hvor jeg det meste af tiden var den eneste studerende. Ind imellem havde de 4 studerende fra Frankrig boende, men jeg havde eget værelse, så det var kun hyggeligt. Maden var hjemmelavet og frisk. Områdelederen tog jævnligt kontakt med mig. Jeg var ikke helt så glad for skolen som i Skotland, men det skyldtes måske, at det med så kort varsel i december, ikke var muligt at finde det rigtige faglige niveau. Lærerne og eleverne var rare at omgås.
Mit bedste ophold med Interstudies!
Jeg rejser med Interstudies ligenu i USA, Florida. Og jeg mener helt klart at det har været det bedste valg jeg længe har taget.
Mens jeg har været her, har jeg skiftet værtsfamilie 3 gange, og Interstudies, og har været til stor en hjælp, det samme har ISE, ihvert fald når det kom til at finde nye familier.
Den første værtfamilie jeg boede hos, var søde og venlige, men de havde alt for mange regler og forventede mere af mig, ind hvad jeg kunne leve op til. Så til sidst besluttede min område repræsentant at jeg skulle finde en ny familie. Jeg fik besked på selv at finde min familie, så jeg kunne finde nogen jeg allerede kendte og havde det godt med. Det var en smule grænseoverskridende i begyndelsen, at spørger folk om jeg kunne bo med dem, men det er den bedste måde, at finde en go familie at bo med.
Anden gang jeg flyttede, var det ikke pga. de ikke var søde og venlige, men vi var lige flyttet til et mindre hus, og med 4 teenager i et lille hus blev for meget, så vi besluttede i fællesskab med min områdes repræsentant, at det villle være bedst, hvis jeg kunne finde en anden familie, og der var ingne problemer i at finde en familie.
Tredje gang, var fordi min familie ikke kunne arbejde sammen med ISE(amerikanske company) og der har de ret. Min områderepræsentant har ikke været den bedste til at tjekke ind og høre hvordan det går
Udover alt min flytnig, som faktisk har været en rigtig god oplevelse, har jeg det super godt. Jeg har haft gang i en masse ting hele tiden. Jeg dyrkede ikke nogen sport på skolen, men jeg dansede i skolens ballroom club, og så dansede jeg hip hop på en af de lokal danseskole. Så på den måde holder jeg mig optaget, og har det super sjovt med de folk fra skolen som også danser.
Det var super svært at sige farvel til alle de venner jeg har fået igennem de mange måneder, og jeg har helt klart planer om at komme tilbage og besøge dem alle sammen.
Det her år har været mere end hvad jeg nogensinde kunne have drømt om, og Interstudies er til at takke for det, min områderepræsentant har dog ikke været særlig god til at tjekke op, det har dog ikke været et problem efter min mening.
Fantastisk år i Bristol
Hej. Jeg har været et år i Bristol (England) med Interstudies i året 2009/2010. Først og fremmest vil jeg gerne sige at det helt klart var det bedste år i mit liv. Jeg var rigtig glad for byen Bristol, og jeg føler at det er meget heldigt at jeg endte der.
Inden jeg tog afsted, var jeg blevet rigtig godt forberedt på et år som udvekslingsstudent, både med breve, emails og især den rigtig fede camp. Da jeg kom til Bristol havde Interstudies forberedt alt hvad der skulle forberedes, og jeg kunne bare koncentrerer mig om at nyde mit ophold.
Jeg snakkede ofte med min meget søde area rep., som var rigtig god til at hjælpe med problemer, og uder over dette blev hun også en ven. Der var sørget for en masse aktiviteter i løbet af mit ophold, og jeg var meget tilfreds, da jeg i efteråret 2009 tog med Interstudies til Edinburgh.
Alt i alt har jeg været rigtig glad for at jeg valgte Interstudies. Jeg synes at de har været rigtig gode til at holde alt meget personligt, og når der var problemer, var de rigtig gode til at hjælpe.
Interstudies var total ligeglade da de først havde fået deres penge
Vi har væres super kede af valget af Interstudies. Hvis man kommer til en god familie, er alt jo godt og man har ikke brug for hjælp fra Danmark og Interstudies. Men kommer man ud for problemer, anerkender Interstudies det slet ikke. Når de har modtaget deres penge, er der ingen hjælp at hente.
- Først, at der blev anvist en familie meget sent, som ikke var blevet informeret om, hvad det indebar at have en udviklingsstudent i hjemmet. De var blevet spurgt om de ville have en studerende, altså ikke selv søgt om det. Bl.a. at der fra første dag blev forlangt, at den udviklingsstuderende skulle betale sin mad selv.
- Der blev udleveret en bibele som det første, skønt hun/vi havde gjort opmærksom på, at hun ikke var troende. - Og hun allerede den første morgen hun vågnede op i huset, var alene og overladt helt til sig selv. Hun var ankommet kl. 24 om aftenen.
- At vi ikke var blevet gjort opmærksom på, at eneste "barn" i familien var en 21-årig psykotisk ung mand.
- Efter gangske få dage på den skole hun kom på fik en eftersidning, som bestod i, at hun skulle sidde i et meget koldt lokale og stirre ud i luften i 7 timer, blot fordi hun havde prøvet at ringe til sin områdekonsulent i et frikvater, for at fortælle om sin fortvivlende situation.
Hun har aldrig i sin skoletid i Danmark fået en eftersidning eller fået skrevet hjem pga. dårlig opførsel.
- At hun ikke kunne fortsætte på svømmeholdet, som ellers var det eneste hun kunne komme på, da alt andet var optaget. De kunne ikke finde den forsikring hun havde betale for, for at kunnee deltage. De fandt den først igen få dage inden holdet sluttede. Hun måtte så kun sidde og se på, men ikke gå i vandet.
- At en ansat fra Interstudies ringede til Caroline på skolen, hvor Caroline fortalte at hun syntes der var meget uhyggeligt i huset og hos familien, og ønskede at flytte til anden familie. Det blev tolket som om, at Caroline ikke brød sig om interiøret i huset. Skolen bad om at samtalen blev sluttet, og der blev ikke efterfølgende taget kontakt til Caroline fra Interstudies side.
- At Caroline fortalte både områdekonsulenten og jer, at hun ønskede anden familie, og hun fik besked om at der ikke fandtes en sådan. Hun kunne selv prøve at finde en ! Der gik 5 uger inden Caroline blev flyttet til en familie hun selv fandt. Vi kontaktede Interstudies 3 dage efter hun var ankommet, og fortalte om situationen. Caroline bad områdekonsulenten og Interstudies hjælpe med at finde en ny værtsfamilie, det skete ikke. Hun fik besked om at hvis hun ville flytte familie måtte hun selv finde en. 16 år gammel i et fremmed land, hvor man ikke kender nogen.
- At Caroline selv gjorde jer opmærksom på, at den eneste familie hun selv kunne finde, havde for travlt, og ikke havde plads til hende. Værtsmoren anbefalede at hun prøvede at finde en anden familie med tid, ellers kunne hun bo hos hende. Caroline var selvsagt mest interesseret i at finde en familie der gerne ville have hende. Det blev områdekonsulent meget stødt over, og fandt Caroline forkælet og skrev meget nedladende og upassende til Caroline.
- At områdekonsulenten fik Caroline til at underskrive et dokument om, at hun ikke kunne flytte familie igen, uanset hvordan forholdene var.
- At hun måtte sove på en drømmeseng i et legevær. hvor 3 små børn under 4 år opholdt sig det meste af tiden. Der skulle hun lave sit skolearbejde. Da det ikke kunne opvarmes, og da det efter årstiden blev for koldt, sov hun derefter på en sofa i stuen med et tæppe over sig.
- At hun intet sted have at opbevare sine egendele, hun "mistede" mange ting i hjemmet, bl.a. sin pung.
- At hun igen selv skulle betale sin mad. Det blev skrevet på en regning.
- I ingen af de familier hun boede i blev der lavet mad eller havde mad i køleskabet. Caroline havde tabt sig 7 kg. da hun kom hjem. Alene til mad har Caroline brugt over 12.000,- kr. i den tid hun har været væk.
Det er meget uanstændigt, at det kun drejer sig om at få pengene i kassen. Det siger sig selv, at vi ikke har fået hvad et ungt menneske har krav på når de rejser med en godkendt organisation.
Familien Tæbring
The Trustpilot Experience
Anyone can write a Trustpilot review. People who write reviews have ownership to edit or delete them at any time, and they’ll be displayed as long as an account is active.
Companies can ask for reviews via automatic invitations. Labeled Verified, they’re about genuine experiences.
Learn more about other kinds of reviews.
We use dedicated people and clever technology to safeguard our platform. Find out how we combat fake reviews.
Learn about Trustpilot’s review process.
Here are 8 tips for writing great reviews.
Verification can help ensure real people are writing the reviews you read on Trustpilot.
Offering incentives for reviews or asking for them selectively can bias the TrustScore, which goes against our guidelines.






