Gode oplevelser hos Neergaard
Rent tilfældig faldt jeg over "TrustPilot", da jeg googlede Neergaard og så syntes jeg, at jeg ville komme med et indlæg i debatten.
Jeg har været kunde hos Neergaard siden 1999 og har altid følt mig godt behandlet. Jeg arvede nogle penge i 1999 og besluttede at udskifte sejlerlivet med campinglivet. Jeg havde været meget aktiv sejler fra København i mere end 25 år og havde nået de steder, der kunne nåes på en 3-4 ugers ferie.
Jeg henvendte mig til Neergaard i Hedehusene og fik en kvalificeret vejledning over telt, camplet, campingvogn til autocamper. Men som i så meget andet, så var det fruen, der havde det sidste ord. Jeg fik at vide, at jeg nok var for magelig til telt og teltvogn, og at jeg ikke havde temperament til at køre 80 km/t med en campingvogn på krogen, så det endte med en autocamper.
Den første autocamper var en ældre Bürstner på en Citroën, som imidlertid var noget sløv, så Neergaard tog den retur efter knapt en måned og det til en meget favorabel pris. Autocamper nr. 2 blev en Hymer, som min datter imidlertid forulykkede med på motorvejen syd for Osnabrück på vej til Paris. Bilen blev totalskadet, men inden motorvejen var ryddet fik jeg kontakt til Neergaard, som jeg vidste havde en tilsvarende model stående. Jeg bad om at få denne sat til side, hvilket skete sporenstregs. Det tog lidt tid med erstatning fra forsikringen, men da alt var faldet på plads, stod jeg med autocamper nr. 3 fra Neergaard og atter efter en perfekt behandling.
Min 4. og nuværende autocamper var egentlig et gavekort til en speciel vaskebørste, men jeg kom i stedet hjem med en ny autocamper. Jeg fik en meget fordelagtig pris for den gamle, hvilket også var medvirkende til at forhøje gavekortet lidt.
Så alt i alt kan jeg kun udtrykke min fulde tilfredsheds med Neergaard Camping.
Så har jeg jo læst de øvrige indlæg i denne tråd, som jo både er for og imod, hvilket nok altid vil være tilfældet. Der er eksempler på, at man måske ikke lige har læst betingelser godt nok og der er eksempler på, at man føler sig dårligt behandlet, fordi man tror, at man har handlet med en anden, end man rent faktisk har.
Det har gennem flere år været trange tider for campingbranchen, hvilket har medført lukninger af adskillige firmaer, herunder bl.a. et af Neergaards firmaer. Herefter var muligt at handle med kurrator, hvilket IKKE var det samme som at handle med Neergaard, hvilket et af indlæggene nok har misforstået.
Neergaard er heldigvis kommet på fode igen og en stor tak fra undertegnede til "The grand old Man", Poul Neergaard, der er en af de mest vidende indenfor camping og autocampere.
Flemming Stagis
February 6, 2013
Unprompted review