Jeg har i flere år været flittig bruger…
Jeg har i flere år været flittig bruger af Mileagebook - helt fra starten af, da den hed det gode danske navn: Kørebog. Jeg har været glad for tjenesten, specielt når man kan trække data ud fra skyen og sende en EXCEL til revisoren med alle posterne - det kræver så et betalt abonnement, hvilket er helt rimeligt. Men kan endda rette og genberegne distancer mm. Så en fin app, der er godt integreret med skyen.
MEN....her slutter festen så for mig! Min anmeldelse får alligevel bundkarakter pga. nedenstående!!
Jeg fik en info-mail december 2020 at mit abonnement stod til fornyelse og at jeg snart ville blive opkrævet abonnement for 2021. Man skal huske at opdatere sit betalingskort, hvis man har fået nyt i mellemtiden, det er da fint nok at det bliver nævnt i mailen. Og jeg havde ganske rigtigt fået nyt Visakort i mellemtiden, men fik ikke opdateret mine data på min konto. Jeg havde intet at bestille de første Covid-måneder af 2021, så jeg havde ikke travlt med at opdatere mit kort, da jeg ikke havde brug for appen, når jeg ikke kørte erhvervsmæssig kørsel, og så kunne jeg jo også spare det par måneders abonnement, indtil jeg igen fik opgaver ind.
Jeg skal til at trække data ud af mit bogføringsprogram og sende til min revisor, og opdager til min forbløffelse at min Mileage-konto er blevet slettet. Jeg kan hverken logge på skyen eller appen. Min e-mail er ikke at finde i systemet! Jeg erfarer så ved en opringning til firmaet, at ens data bliver slettet efter tre måneder, hvis man ikke har betalt. Så alle mine ture for 2020 som jeg har betalt abonnement for er skyllet ud med badevandet. Jamen - det er jo hele pointen med en betalt subscription, at man har sine data til at ligge i skyen - specielt for den periode, man rent faktisk har betalt for! Hvordan kan det være at et firma så nådesløst vælger at slette ens konto, fordi der ikke er blevet betalt for den næste periode, UDEN først at sende påmindelser og advarsler pr. mail, at såfremt man ikke får betalt, vil hele ens konto med hele kørselsregnskabet blive slettet, uden mulighed for at genaktiveret kontoen. Nu kan jeg så gå i gang med at prøve at rekonstruere min kørebog baseret på min kalender og fingere mine kilometer - det tager nok et par dage.
Jeg har utallige subscriptions hos mange forskellige leverandører som Dropbox, Microsoft, Adobe og måske 15 andre småfirmaer, der leverer abonnementsløsninger på måneds- eller årsbasis. Nogle gange glipper betalingen, fordi man har fået nyt betalingskort men ens konto bliver jo ikke slettet af den grund! De håber på at man vender tilbage og genaktiverer sin konto. Og ens e-mail vil altid være at finde i systemet.
Sådan forholder det sig åbenbart ikke hos Mileagebook.
Jeg håber meget at dette kan være en advarsel til andre brugere - og jeg håber at Mileagebook får rettet op på denne åbenlyse brist i deres abonnements-service!
August 23, 2021
Unprompted review