Samlet set en fin oplevelse!
Samlet set en fin oplevelse!
Det startede med, at jeg kontaktede "Gardin-mester" i Herning, som på Trustpilot havde fået en perlerække af stjerneanmeldelser gennem flere år. For selv om jeg er fra Sjælland, kunne det jo være, at gardinmester Karsten enten selv kom til Sjælland eller havde en afdeling her. Det havde han så ikke, men kunne i stedet anbefale Præstøs Bent Hviid fra Gardin-concept.dk, som han tidligere havde arbejdet sammen med i en årrække.
Bent viste sig at være en stille og rolig mand, der kom som aftalt og tog mål til (lamel-)gardiner 4 steder i min bolig og gav et tilbud på stedet inkl. 30% rabat, som de fleste gardinfirmaer har tilbudt den seneste tid. Det lød på kr. 12.400.
Fra et konkurrerende firma havde jeg modtaget et lidt dyrere tilbud på såkaldte "lux-gardiner", men om der er forskel på disse og Bents gardiner, stod ikke umiddelbart klart for mig.
Afgørende for mit valg var, at konkurrenten fra gardinbus.com ville have 14.500 kr. FORUDbetalt flere uger før gardinerne kunne leveres, hvorimod Bents koncept er/var, at jeg kunne betale ved leveringen evt. forudbetale et depositum til dækning af materialer, såfremt der var tale om meget dyre materialer.
Dette afgjorde sagen for mig, for hvem har lyst til at betale mere end 10.000 kroner forud uden at have sikkerhed for, at gardinerne rent faktisk ville blive leveret, og at det alternative firma i denne konkurrencebetonede branche ikke ville gå konkurs i utide?
Det talte også på plussiden, at Bent lovede SELV at komme ud og montere gardinerne, hvorimod konkurrenten havde een mand (en sælger) til at måle op og give tilbuddet, men ville sende en anden mand (montør) til at hænge gardinerne op.
Som aftalt kom Bent lige inden Jul og hængte alle lamelgardiner op, hvilket også foregik i en rolig atmosfære, hvor alt så pænt ud og fungerede fint - det tog et par timer alt i alt m. en montørpris iflg. fakturaen på o. kr. 1.000 inkl. kørsel og moms (indeholdt i det oprindelige tilbud).
Et lille minus ved oplevelsen var, at Bent på dagen måtte udskyde det aftalte tidspunkt m. 3-4 timer, angiveligt fordi hans leverandør havde sendt mine gardiner til en forkert by/gardinforhandler...dog var denne uplanlagte afvigelse ikke nok til at ødelægge helhedsindtrykket, så vi lander på det optimale antal stjerner for en positiv oplevelse - som Bent selv formulerede det i en mail v. fremsendelse af sit tilbud: "Alt er trygt og godt her hos os!" ;)
Det trækker heller ikke ned, at Bent åbenbart er glad for dyr og tog det med ophøjet ro, at min nysgerrige hund flere gange lige skulle hen og lugte til både Bent og de mærkelige "tøjstrimler" han havde med...(!) :)
En klar anbefaling herfra.
January 5, 2022
Unprompted review