Pålidelige og dygtige fagfolk
Vi har haft en fantastisk god oplevelse af Murermester G. C. Petersen. Jeg bor i et gammelt bondehus fra 1770, hvilket betyder at der ofte kan være brug for en lidt alternativ eller kreativ løsning. Det startede med en god og konstruktiv dialog med Henrik Hansen, som kom med gode løsningsforeslag til vores udfordringer med isolering i køkkenet samt mulighed for at ændre på placeringen af 2 staldvinduer, som ligeledes skulle erstattes med nye staldvinduer med termoruder. Vi har endvidere været meget tilfredse med arbejdet som blev udført af hans svende, Patrik, Kim og Frank. Alt arbejdet blev udført i høj kvalitet til aftalt tidspunkt. De bedste anbefalinger herfra!

