Fra middelmådig til katastrofe efter møde med ejeren
Vil forsøge med en saglig beskrivelse af vores oplevelse der. Til foret bestilte vi bushchetta. Den var okay, men med triste umodne, nærmest gennemsigtige tomater. Vi bestilte til to personer men modtog kun en tallerken og ingen ekstra tallerkener. Drikkevarerne ankom i øvrigt først efter forretten 🤷♂️
Den ene hovedret var mørbrad med tilbehør og en lækker sauce, intet at udsætte på den. Konen fik en pizza, som var “ok” men ikke meget italiensk over den, selvom menukortet flere gange siger “Ægte Italiensk mad”. Kanten var meget tør, melet og virket ikke hævet. Min skepsis overfor det Italiensk ophav, blev testet allerede da vi kommer ind af døren, og ser der serveres pizza med ananas! Bevares folk skal spise hvad de lyster på en pizza, men ananas på pizza er bare ikke italiensk overhovedet.
Til dessert jeg får en tiramisu, den var udemærket dog pyntet med dåse flødeskum. Konen får en “Italiensk” is dessert med 3 kugler is, chokolade sauce og dåse flødeskum. 2 af 3 kugler is, er virkelig krystalliseret med fingernegle store iskrystaller.
Da intet personale kommer forbi i lang tid, vælger vi at gå indenfor for at betale, og her går vi fra middelmådig til katastrofe. Vi siger pænt til den søde unge pige ved kassen, at isen har vi ladet stå, da den var helt fyldt med krystaller. Hun skal så lige hente en, der så er den mandlige ejer. Han hidser sig op og siger der ikke er krystaller i isen, de har på det tidspunkt slet ikke hentet vores dessert og kigget på den. Jeg forholder mig så roligt som muligt mens vi diskutere, selvom det er svært med så uhøflig og sur en ejer det påstår man lyver. I arrigskab henter han i fryseren deres isbøtter og vise os der ikke er krystaller i. Bøtten med vanilje isen har vildt mange store krystaller i og på kanten et 1 cm tyk vand-is-lag, på trods af dette bliver ejeren ved med vredt at insistere på at der ikke er krystaller i isen. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Da vi ikke gider bruge vores aften på at diskutere yderligere med en sur ejer uden jordforbindelse, siger jeg endnu engang at det er lige meget, vi vil gerne betale da vi godt kan mærke vi ikke kommer videre med ham. Vi bad på intet tidspunkt om afslag i prisen eller noget, og fik dælme heller intet. Hverken et ‘beklager’ eller skal vi lave en ny dessert til jer.
Maden kunne nok have fået måske 3 stjerner, men efter mødet med ejeren ville jeg ønske man kunne give 0 stjerner.
Vi kan med sikkerhed sige, at vi aldrig nogensinde kommer igen.
July 13, 2022
Unprompted review