Hej Thor,
Jeg er ked af at læse din anmeldelse, men jeg vil gerne give mit perspektiv, så andre kan få et retvisende billede af forløbet.
Da vi mødtes første gang på Café Sokkelund, lagde jeg stor vægt på, at du skulle forstå vilkårene fuldt ud, før vi gik i gang, da du aldrig havde prøvet markedsføring før og var ny i e-commerce verdenen. Derfor sendte jeg Aftalen til dig, som er på blot 3 sider, så du kunne læse det vi havde aftalt, ligesom jeg gør til alle andre kunder. Derefter gennemgik vi kontrakten sammen side for side på Café Sokkelund på Frederiksberg. Aftalen er helt gennemsigtig: løbende måned + 3 måneders opsigelse og står med fed under prisen. Der var altså intet “med småt”. Jeg gør en ære ud af, at kunder ved præcis, hvad de siger ja til – det er en af grundene til, at jeg bruger en kort og klar kontrakt.
Du ønskede en hurtig opstart med ALLE kanaler, og derfor satte vi Google, SEO, Meta, TikTok, Pinterest, Bing, email m.fl. op. Da du ikke havde de nødvendige konti, oprettede vi dem alle fra bunden og integrerede dem med din webshop. Det krævede en hel weekend med intensivt arbejde, og derfor blev du opkrævet et særskilt opsætningsgebyr, som du godkendte inden opsætningen.
Undervejs blev det tydeligt, at din webshop havde væsentlige tekniske begrænsninger, som du selv havde lavet i Squarespace, hvilket gjorde det svært at opnå salg – noget vi påpegede mange gange. Af den grund anbefalede vi at få bygget en professionel webshop. Denne del blev håndteret af et eksternt webbureau, som vi intet har at gøre med, men som du blev meget uenig med, og derfor stoppede de samarbejdet med dig.
Det er også vigtigt at nævne, at der opstod konflikter mellem dig og flere af de andre parter, du selv havde valgt at inddrage i projektet – bl.a. modelbureauet som skulle gå i dit tøj, fotografen, videografen og firmaet, der byggede din 1. og 2. webshop. Det understreger, at udfordringerne ikke kun handlede om samarbejdet med os, men også opstod i relationen til andre leverandører.
Ironisk nok har du i din anmeldelse valgt at kritisere vores samlede indsats, men samtidig skrevet en meget positiv anmeldelse på min konsulents Trustpilot – altså netop den person, jeg hyrede ind til at lave dine annoncer og som er fast konsulent hos mig. Det viser, at indsatsen på vores side faktisk blev udført professionelt, men at utilfredsheden primært handler om din frustration over manglende salg.
Samtidig ydede vi ekstra hjælp, som du ikke nævner:
En hel gratis måned til en værdi af 25.000 kr., som jeg selv betalte konsulenter for dig.
Opsætning og teknisk support på områder, som egentlig lå uden for vores aftale.
Rådgivning omkring indhold, modeller og markedsføring, selv når det gik ud over vores normale arbejdsopgaver.
Vi var tilrådighed for dig dag og nat og ofte havde vi møder kl. 1 om natten, da du var hjemme fra dit elektriker job sent fra søs.
Jeg forstår din frustration over manglende salg, men årsagen lå ikke i mangel på indsats fra vores side. Vi testede, justerede og optimerede konstant, men de grundlæggende udfordringer med din webshop, dit brand og dit indhold havde afgørende betydning for resultaterne – noget vi fire forskellige markedsføringsspecialister påpegede for dig løbende.
Til sidst vil jeg understrege: Jeg har aldrig tilbudt dig en længere binding mod betaling, og jeg har aldrig bedt dig skrive en positiv anmeldelse. Tværtimod arbejder jeg altid med fuld gennemsigtighed og respekt for mine kunder.
Jeg ønsker dig held og lykke med din nye webshop. Jeg håber, at dette svar giver et mere nuanceret billede af vores samarbejde – for vi lægger altid både hjerte og ressourcer i at hjælpe vores kunder videre.
Vi arbejder altid professionelt, gennemsigtigt og med fuld fokus på resultater. Vi binder aldrig nogen i urimelige aftaler, og vi går ofte længere, end aftalen forpligter os til – netop fordi vores mål er at skabe succes sammen med vores kunder.
Venlig hilsen
Firas
Rocket Growth