Emil Schmidt - I min optik verdens bedste psykoterapeut
Jeg valgte at søge hjælp, da jeg som et lyn fra en klar himmel, begyndte at få en række angstanfald, som førte til, at jeg var i et konstant stadie af angst - det var mildest talt forfærdeligt. Jeg fik åndenød, hyperventilerede, ondt i maven, blev let overstimuleret, konstant ubehag og i værste tilfælde fik krampe diverse steder på kroppen. På daværende tidspunkt studerede jeg på universitet, brugte meget tid på familie, venner, kæreste og sport. Og med et, kunne jeg pludselig ingenting - jeg blev bange for alting. Kunne ikke handle ind, ses med venner, se fjernsyn, spille computer, tage ud på uni, uden at føle jeg ikke kunne få vejret. Jeg blev sygemeldt fra studiet og isolerede mig mere og mere, for at "passe på mig selv". Jeg håbede, at jeg med tid og ro ville få det bedre, men det blev kun værre. Jeg havde brug for hjælp.
Og det er her Emil Schmidt kommer ind i billedet - eller som jeg vælger at tiltale ham: MIN REDNINGSMAND - manden der gav mig mit liv tilbage.
Forud for vores første samtale, fik jeg tilsendt 2 spørgeskemaer, så Emil fik et indblik i hvem jeg er som person, for derved at få de bedste forudsætninger for at kunne tilrettelægge, det videre forløb. 1. spørgeskema handlede primært om oplevelser man har haft gennem livet etc, og 2. spørgeskema var en såkaldt "4MAT" test, som er en metode til at hjælpe en, med at kortlægge ens læringsstil.
Jeg har prøvet 2 forskellige psykologer år forinden, og aldrig har jeg følte mig taget så godt hånd om og ønsket forstået, som jeg følte her - og det er vel og mærke inden forløbet og første samtale. Jeg følte en interesse og et ønske om, at JEG skulle få det godt igen.
Og min positive mavefornemmelse viste sig at være korrekte.
Fra allerførste møde med Emil vidste jeg, at hvis der var nogen der skulle kunne få mig ud på den anden side og få det godt igen, så var det ham.
Emil havde nærstuderet og kunne huske samtlige detaljer fra mine ellers meget omfattende svar, på det første spørgeskema, og ud fra mine svar i "4MAT" skemaet, vidste han præcis hvordan han skulle levere, uddybe og formulere sig, så det ville ræsonnere og give mening for mig. Jeg følte mig ikke bare som "endnu" en klient, som jeg givetvis godt kunne føle ved tidligere psykologbesøg - nej, jeg følte mig som et menneske som han helhjertet engagerede sig i skulle få det bedre.
Emil fik gennem hans utrolig kompetente faglighed som uddannet psyko/-samt fysioterapeut, hjulpet mig med at forstå hvordan min hjerne, tanker og krop fungerer i samspil.
Sessionerne foregik således, at jeg fik vendt en masse af det jeg havde på hjertet - på daværende tidspunkt primært negative tanker, følelser, oplevelser og den sørgelige forfatning jeg var i.
Noget jeg ellers ville have det en smule svært ved at åbne op om, kom fuldstændig naturligt, hvilket jeg tror skyldes Emils varme, tillidsfulde og behagelige væsen. Kunne fortælle ham ALT jeg havde på hjertet og følte - uden frygten for at blive dømt eller set ned på.
Emil skabte en bedre forståelse for hvad angst egentligt er, gennem brugen af teorier og videnskabelig evidens - ofte vha. helt fantastiske analogier, som virkelig gav mening for mig.
Under hver session mediterede vi også. Jeg blev bedt om at lukke øjnene, placere den ene hånd på brystet og den anden på maven. Hertil blev jeg stillet en række spørgsmål såsom "Hvor jeg sidst var fuldstændig i ro" eller "Hvor det kunne tænkes, at jeg var allermest lykkelig og i harmoni". Jeg blev gennem disse meditationssessioner guidet væk fra min negative over tækning, og hen imod sindsro og positiv tækning.
(Til alle jer der ikke tror på meditation virker - ligesom jeg selv ikke gjorde - så er jeg et levende bevis på, at man ikke skal antage noget ikke virker, før man har prøvet det. FOR DET GØR DET).
Emil tog mine besvarelser under meditationen, og lavede til meditationslydfiler, jeg kunne lave mellem vores sessioner. Ydermere fik jeg efter hver session tilsendt træningsguides med alt fra kost/motions/søvn-vejledning, øvelser/metoder, videnskabelig artikler etc. Og det er virkelig skræddersyet ud fra det man igennem sessionerne har snakket om.
Jeg har kun Emil at takke for, at jeg den dag i dag, kan gøre alle de ting jeg kunne førhen, uden at angsten inhiberer mig. Jeg handler ind, tager på uni, er til sociale arrangementer, uden at skænke angsten en tanke.
Jeg tager en masse viden og teknikker med mig videre, som jeg ikke ville være foruden. Jeg oplever ikke længere symptomer, har det 100 gange bedre nu, og er mere i kontrol med mig selv, end jeg havde inden angsten fik grebet om mig.
Min første anmeldelse herinde, men også vigtigste. For kan jeg bare pege én i Emils retning, som går igennem det samme som jeg, så er jeg glad. For jeg ved, at han også kan hjælpe dig, som han hjalp mig.
Jeg vil altid være Emil evigt taknemmelig og kan på det varmeste anbefales