Manglende tilbagebetaling
Varen, jeg bestilte, ville ifølge hjemmesiden blive leveret i løbet af 1-2 dage. Da varen ikke var kommet, ringede og skrev jeg for at høre, om den var på vej, for jeg skulle bruge den på en bestemt dag og det var tæt på. Jeg talte med en, som jeg vil tro er ejeren, og han fortalte mig, at han ikke kunne levere den købte vare, da den slet ikke var på lager, men han kunne sende en lignende. Det gik jeg med til og han forsikrede, at han kunne nå at levere den til næste dag. Varen blev ikke leveret før længe efter den dag, hvor jeg skulle bruge den. Jeg skrev derfor til dem, at jeg ikke kunne bruge den og fik lovning på tilbagebetaling, så snart varen var kommet retur til The Best Price. Jeg har ikke fået pengene og der bliver ikke svaret på mine mails længere. Det vil jeg ikke ligefrem kalde The Best Price - det er bare utroværdigt og uacceptabelt. Kan derfor ikke anbefale denne webshop.
April 24, 2023
Unprompted review