Service langt ud over det sædvanlige
Det har været en helt fantastisk oplevelse at købe vielsesringe fra Tilux. Serviceniveauet var i top fra start til slut, og Peder har med sin ekspertise været en uundværlig hjælp, hele vejen.
Vi blev hurtigt forelskede i et sæt af Tilux's vielsesringe, og startede med at bestille et ringmålesæt, hvilket fungerede super fint. Der var lidt ventetid ift. levering, og Peder kontaktede os telefonisk for at forsikre os at det var på vej, og spurgte samtidig ind til hvilke ringe og eventuelle ønsker vi havde, hvilket var en rigtig sød gestus.
Min bedre halvdel fandt hurtigt hans størrelse med ringmålesættet, men jeg var meget i tvivl om min. Jeg kontaktede Tilux med henblik på at booke et møde på deres kontor, men eftersom vi bor i Aarhus ville det blive en halvlang tur. I stedet tilbød Peder at sende 4 rå ringe i forskellige størrelser, så både min partner og jeg kunne være sikre på at finde det helt rigtige fit - sikke en service! Vi fandt vores størrelser og sendte prøveringene retur uden problemer.
Da vi skulle bestille vores vielsesringe havde jeg et ønske om at få lavet en lidt smallere ring, og dette var absolut intet problem. Peder virkede enormt fleksibel ift. sine designs, så står man med en idé skal man ikke holde sig tilbage.
Jeg kontaktede Peder nogle gange med spørgsmål undervejs, og hver gang stod han klar med vejledning og information om de muligheder vi havde.
Vi har i dag fået vores ringe, og er ovenud tilfredse! Vi valgte modellen T2005, og de er så smukke og sidder bare helt perfekt.
Vi vil anbefale Tilux til alle der ønsker en skræddersyet, serviceminded og professionel oplevelse ud over det sædvanlige.
July 23, 2021
Unprompted review