800 kr
800 kr. for 20 km – over egne takster og uden prisoplysning
Trafigo oplyser takster på deres hjemmeside og giver indtryk af gennemsigtighed. Min oplevelse var det stik modsatte.
Jeg betalte 800 kr. for en tur på ca. 20 km – en tur som hos andre taxaselskaber typisk koster omkring 400 kr. mindre. Chaufføren undlod at oplyse mig om prisen, undlod at gøre opmærksom på, at turen var væsentligt dyrere end normalt, og gav mig dermed ingen reel mulighed for at vælge fra.
Jeg bad ikke selv om en kvittering, men blev heller ikke tilbudt en, og først efterfølgende stod det klart, at prisen oversteg Trafigos egne oplyste takster men også opererer med takster der er langt over taksterne ved andre selskaber.
Trafigos efterfølgende håndtering har været at fralægge sig ethvert ansvar og placere det fuldt ud hos kunden – også selvom:
• prisen overstiger deres egne offentliggjorte takster
• chaufføren ikke oplyser pris eller prisniveau
• kunden ikke tilbydes kvittering
At henvise til kundens ansvar i en situation sent om aftenen, hvor man som kunde ikke har mulighed for at kontrollere taxameter eller vilkår, fremstår efter min opfattelse som bevidst udnyttelse.
Det skal også nævnes at virksomheden efterfølgende var svær at identificere, da de benytter flere navne - Connect Aps og Trafigo. Flere mailadresser oplyst vha. Googlesøgninger var inaktive og først efter en længere “eftersøgningsproces”, fandt jeg frem til ejeren af virksomheden på Facebook. Det virker både uprofessionelt og mistænksomt.
Jeg vil aldrig benytte Trafigo igen. For mig står selskabet tilbage som et eksempel på, hvorfor man bør være yderst varsom med taxaselskaber, der ikke reelt er gennemsigtige. Husk at tjekke hvilken taxa I stiger ind i en iskold og sneende nat.
Dyre lærepenge. Kan ikke anbefales.
January 30, 2026
Unprompted review