God til børn, men forfærdelig SMS-kultur og MEGET sygdom.
Børnepasseren er som udgangspunkt sød, god og omsorgsfuld ved børn, men mangler helt grundlæggende alle de andre egenskaber og kompetencer, som man skal besidde, for at være en pålidelig og anbefalingsværdi dagplejer. Vi oplevede hun var syg mere eller mindre hver måned. Nogle gange bare én dag, men ofte i længere tid. Og hun evnede ikke at leve op til de regler som hun selv havde sat op for sygemelding, men slog HÅRDT ned hvis man ikke fulgte dem selv til punkt og prikke. Vi oplevede at få afvist vores barn fordi hun mente at vi ikke havde overholdt hendes regler for sygemeldning og raskmelding, hvilket vi fik at vide af Københavns Kommune ikke var lovligt. Det var meget stressfuldt at være I og noget man er nødt til at forholde til som forældre, hvis man kigger mod at sende sit barn i en privat dagpleje. Vi har ellers begge meget fleksible fuldtidsjobs, men dette var bare for meget. Og hun var meget uforstående overfor problemet. Derfor vil vores bedste råd til andre forældre være, virkelig at sætte sig ordenligt ind i fordelene og ulemperne ved valg af pasningsordning for sit barn.
Vi oplevede en forfærdelig SMS-kultur, som var hendes primære (og foretrukne) kommunikationsform, og som til tider var ganske ubehagelig. Nok grundet hendes manglende kommunikative kompetencer, men det var meget utrygt som forældre at være i. Og ikke særligt betryggende når hun trods alt passede ens barn. Vi oplevede hun konstant opfandt nye "regler" som man skulle følge og som ingen mening gav for andet end hende selv. Og det var regler, som ikke var beskrevet i hendes kontrakt. En kontrakt man desuden skal være opmærksom på har en binding på 8 måneder, hvilket strider kraftigt i mod Københavns Kommunes regler og anbefalinger.
Vi oplevede at hun ikke levede op til de ting, som hun skrev på sin hjemmeside. F.eks. omkring information omkring børnenes hverdag i pasningsordningen. Som f.eks. at man ville få en "Barnets bog", som hun også lagde stor vægt på til interviewet vi havde med hende. Vi manglede at blive mødt i at få et indblik i vores barns dagligdag hos hende og når vi efterspurgte f.eks. et billede af vores dejlige dreng, blev det afvist med at hun havde for travlt, hvilket gjorde ondt på os. Vi oplevede på ingen måde de fordele der ellers skulle være ved at have sit barn i en lille, omsorgsfuld privat pasningsordning, og som vi ellers var blevet fortalt.
Vi oplevede også at hun kunne himle med øjnene eller brokke sig over et af de andre børn og deres forældre til andre hvis barnet f.eks. havde haft en hård dag eller havde været meget ked af det. Det var meget ubehageligt at være vidne til og dybt uprofessionelt af hende. Og det var svært at være I fordi man ikke kunne have en konstruktiv samtale med hende uden at hun følte det som et angreb på hendes person.
Kort fortalt kan vi på INGEN måde anbefale denne private pasningsordning. Vi er sikre på der findes mange fine, gode og trygge private pasningsordninger derude, men denne er ganske simpelt ikke en af dem. Vi ville ønske vi havde foretaget os en endnu mere omfattende undersøgelse af hende inden vi skrev kontrakten under. Det havde besparet os for meget, hvilket også er derfor vi skriver denne anmeldelse, som vi håber kan være med til at andre kan træffe et bedre valg.
December 1, 2023
Unprompted review