Dygtige, meget vidende, hjælpsomme og kompetente!
For 3 år siden ledte jeg efter et bureau der kunne håndtere rejser for vores +100 elever og lærere. Grupperejsebureauet kan, og vi har brugt dem hvert år lige siden.
De er altid utrolig rare og hjælpsomme i forbindelse med at opstille lige den pakkeløsning vi har brug for. De er søde til at være tålmodige og sender remindere på de oplysninger de har brug for. Man bliver virkelig holdt godt i hånden.
Ikke nok med det: I foråret 2018 skete det, som en virksomheds kvalitet virkelig kan måles på: Noget gik galt.
Vores fly blev aflyst af flyselskabet, og her trådte Grupperejsebureauet bare til! De var på telefonen hele vejen igennem, og hjalp alt hvad de kunne i en situation der var ude af deres hænder.
Det er så stort at have en livlinie når man står med 100 elever i en lufthavn 400 km hjemmefra...
Vi havde også mere end 300.000 kr ude at svømme og var lykkelige for at have dem til at hjælpe os!
Vi kunne få alle pengene refunderet, men valgte at bede dem hjælpe os med at sætte en ny studierejse i stand, hvis det kunne lade sig gøre.
Så brillierede de igen: På mindre end 14 dage havde de en ny tur klar til os alle 100, med fly, hotel og transfer. Alt gik så glimrende som det plejer, og vi er så taknemmelige for al deres hjælp!







