Dårligere oplevelse end tidligere
12-03-24
Tak for respons på min anmeldelse.
Nu har vi fået en respons på vores undren fra 2022.
Det er godt at læse, at Vingsted prioriterer mætte og glade gæster.
22-09-22
Jeg har sammen med min arbejdsplads været til nogle temadage på Vingstedcenteret for 3. gang. Det er et super sted til afholdelse af ovenstående, men jeg vælger kun at give karakteren 3 for at beskrive en ændring i det oplevede. Hvorfor beskrives sidst i anmeldelsen.
Der er gode faciliteter til afholdelse af stor set alt, som en arbejdsplads kan ønske sig på temadage. Centret ligger i naturskønne omgivelser. Værelserne er ok. Servicen er høj og medarbejderne er faglig kompetente. Forplejningen har en fin standard på alle tidspunkter. Centret har en stor kompetence i at stå for forskellige aktiviteter til teambuilding.
Som vanlig var både morgenmads- og frokostbuffeten fine og i tilstrækkelige mængder. Til aften fik vi igen en velsmagende og pænt anrettet hovedret. Men modsat tidligere så var mængden til hovedmåltidet meget lille. Jeg sad ved et bord, hvor samtlige mænd ikke blev mætte af hovedret og dessert. Flere af de kvindelige deltagere spurgte til, om vi mænd blev mætte, hvilket vi måtte sige, at det blev vi ikke. Joken blev, at vi måtte ud og finde en pølsevogn. En fra personalet blev spurgt om, hvorfor vi kun fik forret efterfulgt af dessert. Der blev beklaget og vedkommende gav følgende svar, at portionsstørrelsen var besluttet ovenfra af miljøhensyn.
Jeg vil gerne anerkende behovet for at reducere madspild, men for mig virker det underligt, at centret ikke søger at give sine gæster en god samlet oplevelse til alle måltider.
Centret har et laktosefrit tilbud i buffeten, der kan serveres vegetarkost, men der tages ikke hensyn til, at nogle af gæster spiser større mængder end andre. Det er mit håb med denne anmeldelse, at centeret vil genoptage tidligere praksis og spørge gæsterne, om de ønsker en anden servering.
September 20, 2022
Unprompted review