En stor tak til Next Level China
Vi havde en helt fantastisk 14-dages rejse til Kina, arrangeret af Next Level China, og vi kan varmt anbefale bureauet til andre rejselystne 👌
Vi er en familie på fire – to forældre og to voksne børn – og Mathias og Era sammensatte et program ud fra vores ønsker kombineret med bureauets erfaring og anbefalinger. Resultatet var en veltilrettelagt rejse med besøg i Beijing, Zhangjiajie og Chongqing, hvor hver destination bød på unikke oplevelser, herunder spektakulære naturoplevelser, samt spændende indblik i Kinas kultur, historie og hverdag.
En særlig ros skal gives til de lokale guider. De var professionelle, engagerede og meget vidende, og de gjorde en stor forskel for vores oplevelse. De formidlede levende, svarede gerne på spørgsmål og skabte en tryg og behagelig atmosfære under hele turen. Sammen med de faste chauffører på hver destination, som sørgede for komfortabel og problemfri transport, fungerede logistikken helt perfekt og gjorde det muligt at fokusere fuldt ud på oplevelserne.
Vi kommunikerede løbende med Era fra Next Level China, som holdt os opdateret om næste dags program og hurtigt hjalp med alle vores forespørgsler – blandt andet med at hjælpe med at bestille og få leveret gaver (vin og Lego) direkte til hotellet 💫
Bureauet udviste stor fleksibilitet og et højt serviceniveau, hvilket gjorde det nemt at tilpasse planer undervejs.
Selvom vi har stor erfaring med at rejse på egen hånd, vil vi klart anbefale at have et bureau og lokale guider i ryggen i Kina for at få det fulde udbytte. De bidrog med adgang til seværdigheder, håndtering af praktiske forhold samt gode anbefalinger til restauranter og madoplevelser. Det kan være udfordrende at begå sig på egen hånd, da relativt få taler engelsk, og skiltning og information ofte kun er på kinesisk.
Alt i alt en særdeles vellykket ferie med et gennemgående højt serviceniveau 🤩 Vi følte os godt taget hånd om hele vejen og kunne fokusere på at nyde oplevelserne. Vi tøver ikke med at bruge Next Level China igen.

Reply from Next Level China




